Man kan med rimelighed sige, at mine strikkeprøver måske er lidt overdrevne store.
Her ligger en af slagsen til tørre:)
En strikkeprøve, der er strikket fra halsen og ned.
Det er en ny måde at montere på, der lige skulle afprøves.
Prøven skal klippes op. Der er kun ganske få klippemasker, der ses som de grå masker midt i mønsteret.
I midten ligger en enkelt vrangmaske ( fra retside), og det er den, der skal klippes i.
Først hækles der en række fastmasker, på begge sider af vrangmasken....
Og så klippes der op mellem fastmaskerne.......
Til sidst sys et bånd på vrangsiden......
Hvad har jeg lært?
Det valgte bånd er for stift/fast...... Måske skulle man lære at klippe sine bånd selv?
Der skal hækles forholdsvis fast.
Begynd i midten, når båndet hæftes på, så det strikkede ikke strækkes:)
Jeg skal finde en bedre måde at afslutte på ved halsen.
Jeg kunne forestille mig, at man strikkede halskanten lidt anderledes og så evt foldede den ned over båndet.
Det er en god måde at montere på, der giver en meget fin kant - altså fin på den "tynde" måde.
Inden strikkeprøven, der på magisk vis har forandret sig til en trøje, er færdig, skal der lige hækles nogle trenser så trøjen kan lukkes.
Alt i alt, så bliver det ikke sidste gang denne metode anvendes.
Sidegevinst:)
Når det sjove er strikket, så er modellen meget velegnet til både Borgen og diverse krimier - det går bare ligeud og derudad.
Hav en dejlig dag
Posted using BlogPress from my iPad
Når jeg skal klippe noget op... tja så tager jeg symaskinen og syr op og ned - klipper. Samler masker op og strikker en bukket kant på. Halskanten gør jeg bare højre og bukker den om.
SvarSletDette virker fint for mig, men jeg kan godt se at hvis man ikke har en symaskine så kan det være svært - men mener også at nogle bare klipper, og så strikker kanter på - man kunne evt også sy "tilbage" stik - ned og op og klippe imellem disse.
I princippet kan man, i uld, klippe uden at gøre noget som helst. Det kræver dog nogle ekstra masker i midten.
SletJeg har endnu ikke prøvet at sy " tilbage", men det vil jeg prøve. Tak for tippet:)
Det må siges at væren en strikkeprøve af format :)
SvarSletNår jeg bruger hækle-metoden bruger jeg en nål nr. mindre end de pinde jeg har strikket på og gerne et tyndt garn.
Det er en sjov teknik det med at hækle fastmasker over opklipningsmaskerne - og måske også mere nænsom end den mere traditionelle syning ?
SvarSletI øvrigt bliver det en rigtig flot cardigan :)
Hvor er den bare flot. Jeg har aldrig prøvet at skulle klippe i strikketøj så jeg synes at der vist skal en del mod til men det klarede du jo fint!
SvarSletJa, der skal lidt mod til...... men vigtigst af alt...... du må ikke lukke øjnene af frygt, når du skal klippe:):):)
SletBegynd med en lille prøve, så kommer modet hurtigt!