Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



onsdag den 24. oktober 2012

DETEKTIVER KOM FREM



Kære alle

Kommentarer udgives normalt i kommentarfeltet under den angivne post, men denne kommentar skiller sig lidt ud:)

I, kære læsere må hjælpe mig. Jeg har på fornemmelsen at der sidder et sødt menneske et sted - og hygger sig gevaldigt - måske med et smørret grin i skægget ..... Vil I ikke også gerne se, hvem der gemmer sig bag anonym?

Læs venligst kommentaren nedenfor og fortæl om jeres observationer.....
Er det mon en pige, der har interesse for biler og grovmotorisk udfolden, eller?

Det er i hvert fald en kommentar, der får smilet frem, så egentlig burde forfatteren vel have en hakkenål som præmie:)



Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "SØNDAGSSKOLE - TUNESISK HÆKLING 1":

Kære fru lærer!
herligt at gense tunesisk hakning, som jeg sidst lavede som barn for mange år siden. Som nu var jeg dengang mest til biler og grovmotorisk udfolden, men kunne finde ud af dette. Så glad for atter er kommet på tapetet. Tak for din myndige/rolige indføring som jeg godt nok ikke lige kan se for mig, men med garn og nål i hånden går det forhåbentlig bedre - uagtet talentmangel. På mange rejser i eksotiske hjørner har jeg bl.a. set fantastisk flotte puder lavet med hakning, da der er utrolig mange mønstervariationer og ofte bruges i meget flotte farvekombinationer. MH og tak

Indsendt af Anonym til HEXEN STRIK den 23. okt. 2012 23.04

Kommentaren bliver naturligvis udgivet på rette sted også :)

Kom frem med et bud, jeg ved der er gemt mange detektiver i jer derude:)

I spændt venten...

Ingerlise


- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Jeppe Åkjær Vej,Bredsten,Danmark

tirsdag den 16. oktober 2012

JEG HAR LYST TIL......



Klar til workshop.... Jeg har i aften holdt den allerførste workshop her hjemme i mit "værksted".

Jeg har haft besøg af en fantastisk strikkeklub -en flok videbegærlige og dygtige piger:), der gerne ville inspireres og lære noget om Freeform.

Jeg er virkelig imponeret over at der holdes gang i en klub, hvor medlemmerne kommer fra bl.a Odense og Vejle.
Hvor er det dejligt at høre, at man trods travlhed og transport, holder fast i at mødes hver anden uge, og at der også er tid til at tage på "udflugt" sammen. Respekt for det!!!

Det blev en rigtig dejlig aften, hvor hæklenålen kom frem i lyset... Aftenens replik kom ganske spontant: Jeg har lyst til en STANGMASKE:)
Så blev der ellers grinet igennem! Jeg er sikker på, at den replik af og til vil dukke op i strikkeklubben til glæde og grin.

At have lyst til.... er ikke det værste man har!