Kære alle
I aften ser vi tilbage og frem....
Vi kan drømme nye drømme og lægge det bag os, som ikke var helt godt.
Mit år har været fyldt med de der små øjeblikke, hvor man tænker: Nu kender jeg lykken:)
Det har været fyldt med indfald og udfald. Fyldt med gode og svære stunder.
Vi har krise, siges der - det bedste ved det er, at vi kan gøre noget ved det.
Det er svært, når der ikke er det store overskud - der kan være så mange grunde, men alle kan gøre lidt. Jeg tænker, vi kunne øve os i at være venlige og imødekommende, det koster såmænd ingenting.
Ikke alt kan måles og vejes. Der sker noget helt specielt med et menneske, der mødes af venlighed.
En har sagt, kan desværre ikke huske hvem: "man kan ikke komme af med venlighed, den vender hele tiden tilbage"
Kære læsere, tusind tak for det gamle år. Tak for opbakning og samvær.
Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt og venligt nytår.
Put de gamle sorger i en æske, læg låget på, og giv plads til drømmene.
Kærlig hilsen
Ingerlise
- Posted using BlogPress from my iPad