Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



mandag den 31. december 2012

NYTÅR






Kære alle

I aften ser vi tilbage og frem....
Vi kan drømme nye drømme og lægge det bag os, som ikke var helt godt.

Mit år har været fyldt med de der små øjeblikke, hvor man tænker: Nu kender jeg lykken:)
Det har været fyldt med indfald og udfald. Fyldt med gode og svære stunder.

Vi har krise, siges der - det bedste ved det er, at vi kan gøre noget ved det.
Det er svært, når der ikke er det store overskud - der kan være så mange grunde, men alle kan gøre lidt. Jeg tænker, vi kunne øve os i at være venlige og imødekommende, det koster såmænd ingenting.

Ikke alt kan måles og vejes. Der sker noget helt specielt med et menneske, der mødes af venlighed.
En har sagt, kan desværre ikke huske hvem: "man kan ikke komme af med venlighed, den vender hele tiden tilbage"

Kære læsere, tusind tak for det gamle år. Tak for opbakning og samvær.
Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt og venligt nytår.
Put de gamle sorger i en æske, læg låget på, og giv plads til drømmene.

Kærlig hilsen

Ingerlise








- Posted using BlogPress from my iPad



3 kommentarer:

  1. Kære Ingerlise
    Dine ord tilslutter jeg mig helt, mine tanker kan ikke udtrykkes bedre end du har gjort her.
    Jeg vil lægge låg på de sorger jeg kan lægge låg på og glæde mig over hver dag der går godt.
    Over de øjeblikke af lykke der også er hos mig.
    Jeg har øvet mig i at smile til alle jeg møder...især dem der så sure og trætte ud. Alle smiler tilbage. Dejligt.

    I dag er det 47 år siden jeg mødte min drømmemand hos fælles venner. I 44 år var jeg heldig at have ham. Tiden læger alle sår siges der....måske synes jeg ikke lige de læges helt,men tiden gør det nemmere at bære og at mindes de sjove og gode stunder.
    Tak for i år og tak for dine altid fine instruktioner . :o)
    Knus Ingrid

    SvarSlet
  2. - også et rigtig godt og lykkeligt Nytår til dig. Gode nytårsfortsætter - læg de gamle sorger væk, giv venlighed, og husk at drømme. Har haft meget at se til her i efteråret, så halstørklædet og dets dejlige farver har været mest til at frydes over. Men det lysner med tiden og især kræfterne nu.
    Mange hilsener Christine

    SvarSlet
  3. Det var en god sætning om venlighed - den vil jeg lægge mig bag øret ..
    Du og din familie ønskes et rigtig godt nytår.
    hilsen Mona

    SvarSlet