Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



søndag den 1. juli 2012

SOMMERLEG fortsat

I dag skal det handler om "dutter" - jeg vil selvfølgelig ikke dutte nogen noget på :-)

Jeg må lige først fortælle at jeg nu er blevet " med Ipad". Købte vidunderet i går og ville naturligvis blogge fra "den smarte lille sag" i dag!

Nej, nej - sidder nu ved min "gamle" bærbare PC og har måttet sende e-mails til mig selv med vedhæftede billeder, som jeg så ikke kan redigere.

Ja, jeg spør' bare, bliver jeg da aldrig klogere???  Jeg tror altid at ny teknik kører helt af sig selv, bare man kan finde ud af at tænde det, men sådan er virkeligheden altså ikk'



Tilbage til dutter.
Jeg tør godt skrive, selv om det er en anstændig blog, at dine dutter skal stritte !

I freeform handler det om at lave spændende overflader. Det opnås ved hjælp af farver og forskellige strukturer.
Dutterne er i princippet cirkler, der er for små!
De hækles således: Hækl 4 luftmasker og luk dem til en ring med 1 kædemaske. Hækl 3 luftmasker for at komme op i arbejdshøjde og herefter 5 - 7 stangmasker. Luk omgangen med 1 kædemasker i den øverste af de 3 luftmasker... og voila ... en dut.

Synes du det er lidt svært at "finde hullet" når du skal starte kan du prøve at gøre således:
Hækl 4 luftmasker. Hækl alle dine stangmasker  i den første luftmaske, altså luftmasken længst væk fra nålen.
Luk omgangen som ovenfor.

Stritter din dut ikke nok, kan du vælge at hækle færre stangmasker, men du kan også trække garnet rundt i kanten (ri-sting) og så trække lidt til.
Nu hækler du lige et par stykker mere i de farver du har valgt.
Selvfølgelig må du lægge bånd på dig selv, du skal ikke bruge så mange lige til denne leg.
Skulle du komme til at hækle for mange, så gem dem endelig. Det kan jo være, at lige netop en af de gemte dutter passer helt perfekt ind i dit næste projekt.




Her har jeg monteret 3 af mine dutter i et hulrum, der opstod ved første foldning.

Dutterne kan hækles eller sys sammen til større flader til brug i større arbejder.

Du kan også vende dutten på hovedet og lægge en perle i... det giver en hel anden effekt.

Husk - ALT ER TILLADT.

Jeg vender tilbage inden så længe med opskriften på en hæklet flæse.

Happy Freeforming


5 kommentarer:

  1. Har du fundet ud af det med iPad , du skal købe den app der hedder blogpress, så kan du tage billeder og udgive indlæg. Håber det er en hjælp.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, det vil jeg prøve. Hvor er det altså helt perfekt, at jeg denne vej kan få teknisk hjælp

      Slet
  2. jaaaaaaa næste del .... måtte igang med det samme
    du kan se på min blog hvad det blev til
    http://1ret2vrang.blogspot.it/
    tak fordi du deler denne leg med os
    knus lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, glæden er helt på min side.
      Smutter lige forbi din blog, uh, det er spændende

      Slet
  3. Fint med dine "dutte", dem tror må jeg kan bruge til mine Cup-cakes. Håber teknikken virker på din IPad. KH Emmy

    SvarSlet