Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



fredag den 30. december 2011

NYT ÅR



Farverne lyver! Alt det grå på billedet er gulgrønt! Billedet viser et udsnit af sjal, der netop er kommet af pindene. Man rydder vel op i de evigt tilstedeværende UFO's, her i forbindelse med indgangen til et nyt år, gør man ikk'?

Når jeg ser tilbage på 2011 har det været en blandet fornøjelse. Jeg har følt mig overmandet af sorg og sygdom, men også fyldt op af stjernestunder! To små nye børnebørn med 12 dages mellemrum må da siges at være stjernestunder af en vis kaliber.
Der har været rigtig meget dejligt samvær!

Jeg har måttet lide den tort at melde fra til nogle workshops i første halvdel af det nye år. Det skulle vist nok være godt for helbreddet, men det føles nu ikke godt for temperamentet.

 Jeg glæder mig over de afholdte workshops i 2011. Der er så meget energi og inspiration at hente. Jeg føler mig privilegeret over at møde mennesker, der deler ikke bare en interesse men en passion for håndarbejde, med mig.

Det er inspirerende at opleve at nogle bruger mine workshops som oplevelse! Som frikvarter fra hverdagen. Som fordybelse i detaljer. Deltagerne og jeg har ofte talt om lykken i at være på nørdniveau i et par timer. Tænk at kunne slippe hverdagen og fordybe sig helt og aldeles i om en maske skal vende den ene eller den anden vej, og tilmed få den til det.




Det spirer og gror alle vegne.

Jeg håber og ønsker at samvær og kreativitet i blogland må spire og gro også i det nye år.  At menneskelighed og fred må være vores pejlemærker.

Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt nytår med tak for det gamle.

3 kommentarer:

  1. Tak for gode ønsker til det nye år. Godt nytår tilbage til dig her fra mig i Præstø.

    SvarSlet
  2. Tak og i lige måde.
    Også godt nytår til dig.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Tak for de gode ønsker, jeg er enig i dine betragtninger. Også godt nytår til dig og dine, forhåbentlig et år med mange stjernestunder og ikke mere sorg og sygdom.

    SvarSlet