Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



tirsdag den 27. september 2011

AT SKIFTE FARVE I HÆKLING MM



Jeg er landet igen, efter nogle helt vidunderlige dage på Fanø. Tusind tusind tak for alle søde kommentarer og varme knus. Tusind tak til "mine" kursister, der sled i det med gejst og humor.
Hvilken glæde, at møde så mange glade mennesker. At få en på opleveren med foredrag, modeshow og en fantastisk, både afklædt og påklædt, Fanøpige.

Hverdagen meldte sig hurtigt med halvhøjt eller nærmest helhøjt græs, der skreg på at blive slået!!!
Men pyt, jeg havde energien med hjem og gik da bare rundt efter min plæneklipper med et smil fra øre til øre og tænkte på Fanø.

Men så har jeg altså lige dette hængeparti:
Signe har lagt en kommentar om at skifte farve. Så kære Signe, jeg håber ikke du har siddet med hæklenålen parat, medens jeg bare har hygget mig på Fanø.

Her kommer noget om at skifte farve - alle er selvfølgelig velkommen til at læse med:
I en hækleopskrift står der tit "Sæt garnet til" Det betyder bare at man stikker hæklenålen ned i arbejdet (på rette sted) og trækker en løkke op. Nu er man parat til at hækle. Her skal der startes med 3 luftmasker, så man kommer op i den rette arbejdshøjde.
Når jeg hækler firkanter og skal skifte farve, starter jeg aldrig en omgang på samme sted. Det er en smagssag om man starter i et hjørne eller ej.


Hvis man nu eksempelvis hækler i striber eller motiver og skal skifte farve, bliver det rigtig fint på denne måde:
Når du har 2 løkker tilbage i den sidste maske på rækken, eller hvor der nu skal skiftes farve, tager du den nye farve  



og trækker gennem de to løkker


så er afslutningen af rækken pæn og du er klar med en ny farve.

Hav en rigtig dejlig dag



8 kommentarer:

  1. Jeg så dig desværre ikke på Fanø, men en af dem, jeg boede sammen med var på din workshop :-)
    Hun fortalte iøvrigt, at der var een på dit hold, der havde købt kittet til Blocks and Stripes...., og at hun havde nogle problemer med den. Du kan altid bare henvise til mig, hvis der er særlige problemer med den opskrift. Der er åbenbart flere, der har købt/bestilt det kit.

    SvarSlet
  2. Hej Ann

    Nej, desværre så vi ikke hinanden. Jeg holdt ellers udkig efter mit knus.

    Jeg har ikke hørt at flere har købt kit. Jeg snakkede kun med en, der ville strikke "noget i retning af!"

    Det er dejligt at kunne henvise til dig, det gør jeg med glæde.

    SvarSlet
  3. Nååhh, det var sådan, det var.
    OK.
    Knus mugner ikke, så det kan holde sig til vi ses igen :-)

    SvarSlet
  4. flotte hæklerier ..
    det ender vist med at jeg også må overgive mig til hækling :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  5. Kære Mona

    Det vil du helt sikkert ikke fortryde.
    Snakker vi om at komme i gang? En hækleskole?

    SvarSlet
  6. Dejligt med lidt fif. Jeg glæder mig til at følge din blog.

    SvarSlet
  7. Dejligt med alle de fif, du giver. Tak fordi, du er blevet fast læser på min blog. Det er jeg rigtig glad for :-) Du har også en dejlig blog, som jeg da er nødt til at følge med i. Kh. Mette

    SvarSlet