Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



tirsdag den 2. august 2011

SJAL I NEVERKONT kant

Hermed sidste indlæg om sjal i neverkont, men ikke det sidste om neverkont. Jeg vender helt sikkert tilbage til teknikken.

Der er kommet kant på sjalet. En rigtig god en af slagsen. Kanten er fra Politikkens Strikke & Hæklebog af Vivian Høxbro.
I bogen hedder den "Dobbeltstrikket fladt bånd"
Kanten strikkes som følger: Slå 7 masker op. *Strik 1 ret, tag 1 maske vrang løs af med garnet foran arbejdet. Gentag fra * til sidste maske. Tag sidste maske løs af, strik 1 maske op fra sjalets kant, løft den løse maske over. Vend. Tag 1 maske vrang løs af, *1 ret, 1 vrang løs af, gentag fra *

Kanten ligger pænest på forsiden, hvis maskerne på sjalet strikkes op fra vrangside, altså du har sjalets vrangside mod dig selv, når der strikkes 1 maske op.

Når der samles op fra retside, (hvilket jeg har gjort på de skrå kanter) kommer der ligesom en rille mellem første maske og kant. Det kan man selvfølgelig bruge som effekt, meeeen!

Jeg kunne selvfølgelig også have lavet en prøve inden jeg begyndte på sjalet! Hvor klog, man er NU.  Så kan jeg lære det kan jeg.

Ovenstående kant kan selvfølgelig bruges alle mulige andre steder. Hvis du vil strikke et bånd skal du have et lige antal masker.

Hav en dejlig dag

4 kommentarer:

  1. Så fint, det blev afsluttet :-) Jeg ved ikke, om det bliver lige den kant jeg vælger, men nu fik jeg igen lige repeteret et og andet.

    Derfor er det så dejligt at følge med her - enten lærer jeg noget helt nyt, eller også repeterer du noget, jeg har glemt - dejligt :-)

    SvarSlet
  2. Hej Hexen strik.
    Har lige meldt mig som fast læser af din blog. Det ser ud til at du har en meget spændende og inspirerende blog og glæder mig til at følge den

    SvarSlet
  3. 1000 tak for kursus. Se hvor dygtig en elev jeg var ;)
    http://susmag.tumblr.com/post/8738413018/mit-nyeste-trick-neverkont-gammel-teknik-siger
    Kh Susan

    SvarSlet
  4. Hvor er det et fint sjal du har lavet. Dejligt at se billede.
    Du består med ros og får naturligvis en guldstjerne.
    Ingerlise

    PS Flot kant du har valgt!

    SvarSlet