Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



tirsdag den 30. august 2011

KOM EFTERÅR

Udsnit af noget af efterårets litteratur er i hus!


Her er noget om farver og Bohuus strik. Noget om sokker og om Entrelac/Neverkont, noget om patentstrik, små nuttede bamser og lækre billeder.
I en anden bog er der noget om hæklestrik - nej det er ikke en skrivefejl.
Er der mon nogen af jer der kan huske, laaangt tilbage, hvor man kunne få en hæklenål med krog i begge ender med tilhørende grøn og rød tut? Den var beregnet til hæklestrik.
 Jeg vender selvfølgelig tilbage til nogle af teknikkerne.

Jeg læser strikkebøger som godnatlæsning og hører krimier når jeg strikker. Det er en rigtig god kombination.

Min konklusion: En strikkebog kan oplyse enhver grå himmel!




3 kommentarer:

  1. Skønne, skønne bøger!
    Jeg har det med bøger, som med guldbarer. Hver en bog føles dyrebar, som en uudtømmelig skat af dejlige muligheder.
    Jeg lærte at strikkehækle hos Dudine på Fur forrige år. Det var sjovt. Så jeg har hæklenålen parat.

    SvarSlet
  2. Hej Ann

    Du har fuldstændig ret, bøger er guld!
    Har du en lang hæklenål med krog i begge ender?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan se jeg er flere måneder for sent. Kom i tanker om mit hæklestrik og prøvede så at lede på Google (tror jeg nok). Jeg har aldrig været særlig dygtig til håndarbejde, og siden jeg fik gigt, har jeg ikke lavet noget håndarbejde, men hæklestrik kunne jeg godt lave, om end det ikke var ret fint. Jeg har stadigvæk mine pinde med kroge, og har fået lidt lyst at prøve igen, så måske køber jeg lidt garn en dag, men det bliver så her på Færøerne, jeg må gøre det.

      Slet