Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



lørdag den 16. juli 2011

PÅ BANEN IGEN


Det er længe siden....

Jeg har været ukampdygtig i et stykke tid, men synes nu jeg er klar til at komme på banen igen.
Sorgen indhentede mig igen, lige hvor jeg syntes at nu gik det vel nok vældigt.....

Samtidig har der været store glæder, hvor også de store følelser har været i spil. Jeg blev mormor igen endda 2 gange i juni. Først kom Freja til verden d. 12. juni og 24. juni kom Mads til verden. Hvilken lykke at se to små nye.
Mine "store" børnebørn synes nu altså bare at jeg skal være som jeg plejer, det vil sige til rådighed når der skal tegnes, skydes med bue og spilles uno!!

Billedet ovenfor er fra haven, som nu er blevet mit meditations-rum. Jeg er næsten udlært cand. ukrudt, og finder stor ro udendørs.
Jeg synes, det er mærkeligt at jeg for mindre end et år siden stod, nærmest lidt hjælpeløs, overfor en græsplæne der skulle klippes og nu giver det ro at klippe græs!

Der er kommet nye læsere til medens jeg har været væk. Det er da fantastisk og I skal være så hjertelig velkommen.
Samtidig er der en tak til jer, der har sendt små mails. Det betyder mere end jeg troede, at I er der.

De af jer der kender mig, ved at der altid skal arbejdes ( i hvert fald lidt)
Dette er ingen undtagelse, så I kan jo passende finde lidt garn frem og være klar til at slå op til et sjal i neverkont. Vi starter i næste uge.

(Jeg har brugt Kauni, men her er rigelig mulighed for at bruge rester)

Tak for jeres tålmodighed
Ingerlise

3 kommentarer:

  1. Dejligt at du er "kommet" tilbage igen. Det tager tid at komme sig over livet store prøvelser.
    Cand. ukrudt, ja.. den er god, og sådanne som det skrifter i vejret, er der ingen fare for at du glemmer hvad der er hvad.

    Hele 2 børnebørn i Juni, det er da helt fantastisk - stort TILKKE. Men jeg forstår godt de "store" at de helst vil have dig for sig selv, for forældrene har sikkert travlt med de små.

    Det bliver dejligt at følge dit nye projekt i neverkornt, jeg har selv lige købt garn til netop sådanne et projekt, men det kommer først på bloggen efter at alle de andre projekter er klaret... 3-4 barselsgaver m.m.

    Forsat god weekend til dig, nyd resten af lørdagen som cand. ukrudt, for det regner igen fra i morgen.

    SvarSlet
  2. Sikke en lykke - hele 2 børnebørn! jeg har en dejlig datterdatter - jeg glæder mig over hende, sidst i denne uge. Lidt langt til sjælland, men...
    jeg ved ikke, hvad der er hændt i dit liv....men sender gode tanker, har selv lige mistet min voksne søn for 1½ måned siden.....sorg tager tid...varer måske livet ud...? kærlig hilsen Lavendel

    SvarSlet
  3. Dejligt at ha dig tilbage her på bloggen, Ingerlise. Jeg forstår jo så godt sorgens bølgegang.
    Tillykke med børnebørnene. Jeg selv har nr 2 i vente.
    Sidder parat til næste lektion i håndarbejdsskolen!

    SvarSlet