På hovedet i skabet, for at finde et fad til de nye lys.... og der lå mit sølvfad. Ikke bare et sølvfad, sådan helt almindeligt... men et ganske særligt et af slagsen.
Der er nemlig indgraveret en hilsen til mig på fadet:
"Knus fra din 10. klasse 1987" og nedenunder alle navne. Åh - hvor kan jeg huske dem!!! Det første hold jeg var klasselærer for fra 4. til 10. klasse. Jeg kan huske deres stemmer, deres udvikling, små dejlige historier, og jo, de kan stadig få mig til at smile.
Så jeg brugte aftenen på hygge og sjove minder. Nostalgisk? - ja, heldigvis.
Man kan ikke få alt på et sølvfad, men man kan få rigtig meget !!!
Tænd et lys og hyg jer
Update: På min "aftentur" med hunden idag, mødte jeg en far til en af de drenge, hvis navn står på fadet.
Faderen kunne fortælle at han havde været lidt nervøs for at komme til møde med den nye klasselærer, idet han ikke syntes at drengen lavede nogen lektier. Men han var lettet da han gik fra mødet, for jeg havde sagt: Bare rolig, han skal nok klare sig her i livet, bare I giver ham lov til at være dreng et stykke tid endnu. Drengen har i sandhed klaret sig endog rigtig godt, men så kom chokket!!!! Ja- han fyldte jo 40 år i går..!! Hm, jeg synes slet ikke jeg er blevet SÅ meget ældre. AK ja.
Hvilken dejlig varm og optimistisk opfordring.
SvarSlet