Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



torsdag den 18. februar 2010

ET PAR HJØRNER

Send alle forstyrrende elementer ud i sneen, for nu skal der strikkes hjørner!
Du har 10 m på pinden. 1 tilbage fra trekanten og de nye 9 m. Strik således:
1 ret, wrap og vend, strik tilbage (Se klar parat - rart at vide)
2 ret, wrap og vend, strik tilbage
3 ret, wrap og vend, strik tilbage
4 ret, wrap og vend, strik tilbage
5 ret, wrap og vend, strik tilbage
6 ret, wrap og vend, strik tilbage
7 ret, wrap og vend, strik tilbage
8 ret, wrap og vend, strik tilbage
9 ret, wrap og vend, strik tilbage
Strik nu 9 m, saml 1 m op i hjørnet - strik den 10. m og den nye maske drejet sammen eller træk den 10. m over den nye maske. (Se klar parat - rart at vide)


Nu er du klar til at strikke langs den første side.
Strik 9 ret, saml en maske op (1 m í hver rille) - Vær opmærksom på at masken ikke strikkes op, den samles op! Stik pinden ind i den yderste løkke ved hver rille og strik den drejet sammen eller løft 10. m over den nye. Du skal selv vælge den sammenstrikning DU synes er bedst, men stå ved dit valg og brug den hele vejen.
Du kan nøjes med at samle én maske op ad gangen, men jeg samlede 10 - 12 m op ad gangen. Så kunne jeg også sige: Du må kun strikke de masker der er på pinden, inden du skræller kartofler! Spøg til side.
Fortsæt til du er kommet ned til mærket i spidsen af trekanten.







2 kommentarer:

  1. Dinna Bærentsen28. marts 2010 kl. 19.38

    Hej med dig.
    Jeg har strikket et sjald men kan ikke huske hvordan man strikker wrap.

    Hilsen Dinna Bærentsen
    min mail er flemsen@paradis.dk
    Hvis du vil være sød at skrive det til mig ,på forhånd tak.

    SvarSlet
  2. Hej Dinna

    Du kan finde det under posten fra 16. feb. 10
    under Rart at vide inden du starter.

    Ingerlise

    SvarSlet