Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



mandag den 28. februar 2011

JEG HYGGER MIG

Billedet er lånt fra Dorte

Jeg har netop brugt tiden på en hyggeopgave!. Hækl lige opskriften igennem for at se om den er ok. Det har virkelig været sjovt at hækle  - bare lige en række mere - og lige en mere! 
Tørklædet er lavet af Dorte fra Perlestrik.

Ellers har jeg hygget mig på sykursus hos Kirsten-Marie i formiddag. Selv ikke det faktum at jeg skulle pille op kunne spolerere den gode stemning. Jeg håber, jeg på et tidspunkt kan vise et eller andet produkt frem. (Jeg har hele tiden historien om den lille skrædder, der begyndte med at tænke på en frakke og endte med et par vanter, i hovedet.. uheldigt!)

Det mest fantastiske er at bevæge sig ud på et område, hvor man er nødt til at pille op og stille "dumme spørgsmål". Det rykker på den kreative front. Jeg elsker at lære!

På kurset mødte jeg nogle, der havde været i Søndagsskole hos mig, det er da hyggeligt!!

Hav en dejlig dag

2 kommentarer:

  1. Hvor er der mange søde modeller hos Perlestrik.... jeg kan godt forstå, at du hyggede dig med at hækle dette flotte sjal, men jeg savner at se det i udstrakt stil, så man kan se detaljerne.
    Du har en meget fin søndagsskole, det er jo næsten lige så godt at følge den som at tage på workshop og lære det, men gså kun næsten.
    Vi ses i Ry.
    Hilsen Bodil

    SvarSlet
  2. Hej Bodil

    Jeg kan godt forstå du gerne vil se det fotograferet med detaljer. Det er lidt af et dilemma du rører ved. På den ene side vil vi gerne have detaljer og lade os inspirere, men samtidig vil vi gerne have nogen til at udvikle og finde på nye designs. Da det er et levebrød må designere nødvendigvis "beskytte" deres ideer i en periode. De skal som regel leve af at sælge garnet.
    Jeg synes det er et meget svært spørgsmål fordi der altid er "på den ene side" og "på den anden side".
    Jeg synes man skal lade sig inspirere af hinanden, for hvor kommer den oprindelige inspiration fra? Når jeg så siger "på den anden side" har jeg set nogle meget ubehagelige kopier udlagt som eget design - ikke privat, men kommercielt. Det gør mig så trist!
    Jeg bryder mig ikke om at brødet stjæles fra nogen!
    Disse overvejelser er ikke rettet mod nogen som helst - det er tanker og overvejelser, som mange sikkert har gjort sig.....
    Måske skal vi tage det op og få en debat igang.

    Jeg glæder mig til at se dig i Ry og få sat menneske på din dejlige blog.

    Ingerlise

    SvarSlet