Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



fredag den 4. februar 2011

FORÅR

I min verden startede et fantastisk, farverigt, fænomenalt, festligt og fornøjeligt forår i aftes.
Jeg var til strikkeaften i Odense sammen med rigtig mange strikkere, der kan beskrives med samme tillægsord som mit forår.
Der var nye og spændende strikkede modeller i alle former og farver, der var hjerter og LOVE i luften med temaet " All you knit is love" . Alt blev på forrygende vis fremlagt af et par veltalende tanter der sprudlede af kreativitet.
Man får altså tanket godt op på den sjælelige bankbog sådan en aften!
Bordene var pyntede med fyrfadslys i glas med en rigtig rigtig sød hæklet bort, og urtepotteskjuleren var strikket og pyntet med broderi og knapper... så ideerne stod nærmest i kø.
 Eller hvad med den nye Falkenberg? Eller hvad med den nye Noro Lace? Åh - eller hvad med alle de skønne farver i Havblik man bare må eje? Nogle af os hæklede hjerter til den store guldmedalje i Havblikfarver
Eller hvad med .... alt det andet vi så?
Jeg havde den store glæde at møde kendte ansigter fra tidligere afholdte workshops. Det var rigtig dejligt at mødes igen, at mærke at vi drager omsorg for hinanden og kan tale om stort og småt! ( tak for knuset Christine)
Det er en fantastisk strikkecafe de har der lige midt i Odense.

Ja, jeg ville bare sige tak for et festligt, fornøjeligt og fantastisk samvær i aftes.

3 kommentarer:

  1. Tak for sidst
    Den nye Falkenberg var alt for fristende, den kom med hjem :-)

    SvarSlet
  2. Nåda- og så helt med vilje? Den vil nu være rigtig fin til dig. I grøn eller?

    SvarSlet
  3. Præcis - altid nogle rare timer og i går fandt jeg endelig nogle bittesmå erantis. Jeg har ledt efter de små, buttede og glade forårsbebudere. Jeg har også leget med de nye havblikfarver. Tak for en dejlig aften. Ses.
    Mange, mange hilsener Christine.

    SvarSlet