Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



onsdag den 28. april 2010

FOLKLORE HYGGE


Jeg nåede lige at snuppe et billede i det svindende aftenlys
Mit lille kamera yder ikke farverne retfærdighed, det er mget smukkere IRL. Det er simpelthen en nydelse at strikke - hvilket så også betyder at jeg er kommet til at strikke 5 cm for langt. Jeg GLEMTE at måle, det gik jo så godt.
Mine klippemasker (de lodrette streger + et par stykker på hver side) strikker jeg ikke i lusemønster som der står i opskriften. Det er helt og aldeles velovervejet. Jeg syr ikke på symaskine inden jeg klipper - jeg hækler!!!  Det er en god ide at have en maske i hver farve op mod hinanden, da det så er meget nemmere at se hvilke masker der skal hækles sammen. Meget mere om det senere.

Nu er det jo ikke sådan at jeg strikker fra morgen til aften - jeg arbejder med opskrifter i denne tid.
De vigstigste redskaber: Masser af papir, blyant, lommeregner, viskelæder samt en bog med målskemaer og fif.
Der er rigtig mange tal der skal passe sammen, og det værste er hvis der skal rettes i et par af dem, for så skal de alle kontrolleres endnu en gang. Der skulle jo helst ikke være fejl i opskriften, vel?
Troede ellers jeg var færdig, men så var der lige noget jeg ikke var tilfreds med, og ja så er det jo om igen.
Jeg smutter lige ind til at par omgange i farver


2 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er du dygtig, stor faglig respekt herfra. Og sikken en tålmodighed du må have, både med mønsterstrik på dit øverste billede og med den opskrift du er ved at skrive på det nederste billede. Den ser ikke helt let ud.
    Stine:)

    SvarSlet
  2. Tusind tak for rosen og velkommen på bloggen.

    SvarSlet