Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



mandag den 12. juli 2010

SMÅ SMIL

Selv om det er trykkende i vejret,  er det vist ikke farligt lige at trække på smilebåndet.

Arnold var motorcykelentusiast, så han og Elizabeth kørte tit lange ture. Arnold havde på det kraftigste forbudt Elizabeth at strikke, når de kørte på motorcykel - det var alt for farligt.
Men Elizabeth var ikke bare strikker, hun var en passioneret strikker, så hun lærte at læne sig ind mod Arnold - og samtidig strikke!!! Altid på små projekter der kunne være i lommen, så Arnold ikke opdagede noget - indtil en skønne dag hvor de holdt for rødt lys. En lastbilchauffør skraldgrinede og pegede ned på Elizabeth, der sad med sit elskede strikketøj!

Sønnen Thomas yndlingshistorie:
Meg, den yngste af børnene skulle køres til en aktivitet om eftermiddagen. Elizabeth kører, og skal ned af en ensrettet vej med parkerede biler i begge sider. Lige da hun kommer ind på en P-plads holder hun snude mod snude med en anden bil. I den sidder der en meget bestemt herre, der signalerer: Jeg flytter mig ikke! Efter at have kigget på hinanden et stykke tid, tager EZ sit strikketøj frem, holder det op over rattet så det tydeligt kan ses fra den anden bil og begynder hun at strikke!!

Manden i bilen bliver så arrig at han gasser bilen op og bakker i voldsom fart..... og så kørte EZ put-put langsomt ind og fandt en P-plads


Forresten har det været en fantastisk dag. Jeg har for første gang set DVD med EZ. Den var i posten idag - hele 6 timer med strik, snak og hygge - venter mig!
(Ja undskyld mig, hvis det bliver for meget, men jeg er altså en stor fan - og er bestemt også en passioneret strikker)

lørdag den 10. juli 2010

EZ historie fortsat

Elizabeth og Arnold.
Billedet er venligst sendt af Meg Swansen

Elizabeth kommer i byens "sygruppe" hvor der sys og strikkes medens hverdagens problemer bliver vendt. EZ lægger mærke til at mange havde store problemer med at afkode strikkeopskrifterne, der var skrevet i et teknokratisk sprog med forkortelser, som kun de absolut indviede fattede et ord af.
Samtidig bemærkede hun, at mange strikkere ikke havde modet til at tro på egne evner og derfor ikke "turde" at finde en løsning selv.
EZ kom også ofte i byens garnforretning og her var problemet med opskrifter også tydeligt.
EZ hjalp hvor hun kunne og hun havde et brændende ønske om at skrive opskrifter, som alle kunne forstå - egentlig ville hun allerhelst give strikkere nogle redskaber til at frigøre sig fra opskrifter og strikke som de havde lyst til.
Strikkeriet tog fart, hun strikkede altid, selv når hun læste godnathistorie for børnene. Hendes undskyldning ? "Så falder jeg ikke selv i søvn før børnene!"

EZ fik mange opfordringer til at lave designs til amerikanske blade og magaziner. Hun leverede også flere, men hver gang oplevede hun stor skuffelse. Opskrifterne var skrevet om til teknokratisk strikkesprog, og havde hun lavet en model der skulle strikkes på rundpinde, så var opskriften ændret til at skulle strikkes på to pinde. Efter endnu en stor skuffelse begynder hun i 1958 at udgive sine egne nyhedsbreve, og starter med at importere uld fra Shetland. (Det vender vi tilbage til).

EZ og Arnold overlader firmaet til familiens yngste datter Meg, der stadig driver firmaet Schoolhouse Press og trækker sig tilbage for at nyde deres otium i deres elskede schoolhouse (erhvervet sidst i 50'erne som "et håndværkertilbud" og sat i stand af Arnold).

Elizabeth siger: "Når jeg ser tilbage kan jeg ikke huske jeg på noget tidspunkt var bange. Selvom vi var fattige og flyttet til et nyt land, selvom æbler frøs i rummet ved siden af og en våd ble ville fryse fast til gulvet, selvom vi skulle vente så mange år på at blive gift, selvom...... Så gjorde vi det sammen, vi havde familie, vi havde hinanden!" (Se billedet ovenfor)

Elizabeth Zimmermann dør den 30. november 1999.


Vi er ikke færdige med Zimmermann, vi skal faktisk først til at begynde.

Der holdes lige pause et par dage..

fredag den 9. juli 2010

EZ HISTORIE fortsat

Elizabeth og Arnold blev gift i England og efter en kort honeymoon i Cornwall besøger de forskellige konsulater for at få et pas.
De ankommer til USA i efteråret 1937 efter 10 dages hård sejlads. EZ befinder sig mest under dæk, men kommer da op tidsnok til at se Frihedsgudinden i strid blæst.
EZ fortæller om den mærkelige følelse det var at rejse til et land, som hun under hele sin barndom havde lært at hade og frygte.
En ven fra Bayern, der selv boede i USA, hjælper dem med bolig - alligevel siger EZ: "Her stod vi så, gravid, uden job og i gæld. (De havde lånt nogle penge af en ven for at kunne immigrere).

Arnold fik ret hurtigt job i USA, men alligevel levede de yderst spartansk. Det vigtigste var at spare op, så de kunne betale deres gæld tilbage. EZ skriver selv at "hun blev meget dygtig til at varme suppe op"
EZ føder sit første barn, sønnen Thomas. Fra sin egen opvækst i England, vidste hun at der skulle varmt tøj til, så hun gik i gang med at strikke. Hun strikkede TOMTEN JACKET (billede lige under patterns), Tomten Jacket er  på det tidspunkt langt forud for sin tid, og den strikkes stadig!). EZ fortæller at lejligheden var så kold om vinteren at hun og Thomas blev under dynen hele dagen, bare for at holde varmen.
Familien, der nu efterhånden har tre børn (Thomas, Lloie og Meg), flytter en del rundt, både efter arbejde, men også for at komme væk fra byen, for til sidst at bosætte sig i staten Wisconsin.
EZ fortæller:" Zimmermannbørnene løb over til naboens børn og siger: Vores mor siger goddammit hell! Hertil svarer nabobørnene: Vores mor siger goddammit hell! De løb nu hjem til deres respektive forældre og fortalte at naboen sagde goddammit hell, og så var et livslangt venskab med naboen skabt. Nabokonen strikkede senere den nederste - og kedelige del af EZs sweatre. EZ strikkede så bærestykkerne - de sjove og så delte de pænt fortjenesten, når en sweater blev solgt.
EZ følte sig ikke velkommen da hun kom til USA, men hun skriver: "Havde jeg dog bare vidst hvor gæstfrie og venlige de var i længere inde i landet, så kunne jeg har sparet mig for mange bekymringer".

Vi høres ved om ikke så længe

torsdag den 8. juli 2010

EZ LIDT HISTORIE fortsat

 

Det kniber for EZs far at holde på et arbejde da han vender hjem fra tjeneste i flåden. Derfor starter moderen et firma, der bringer færdiglavet mad ud til folk, der ikke har evner eller lyst til selv at lave mad. Omvæltningen er stor i familien. Fra en tilværelse med tjenestefolk og barnepiger, må moderen nu selv stå for både firma og egen husholdning.
EZ er kommet på privatskole - og her bruger hun meget energi på at dække over at familien arbejder! Hun kunne ikke invitere kammerater med hjem. Dem havde hun nu iøvrigt ikke mange af - hun fandt sammen med to andre piger, der også var udenfor. "Jeg blev altid valgt sidst" siger EZ. Hun havde dog en ven i skoletiden, med hvem hun havde kontakt hele sit liv.
EZ blev betragtet som en "kunstnertype", hun tegnede sig faktisk gennem skoletiden. De kunstneriske evner havde hun fra sin mormor.
Moderen havde i sin ungdom været på kostskole i Schweiz og det blev besluttet at EZ skulle følge i hendes fodspor. Under skoleopholdet hører EZ om en bedre kunstskole i München. Hun plager forældrene, de giver sig og sender hende afsted til Tyskland. Her modtages hun af sin tidligere elskede guvernante.
EZ har det rigtig godt i Tyskland og nyder livet med skole, fester og mest af alt - at stå på ski!
I 1930 møder hun Arnold Zimmermann.


Elizabeth og Arnold før de blev gift
Billedet er venligst sendt af Meg Swansen - datter af EZ

Elizabeth og Arnold er forlovet i 7 år inden de bliver gift. Arnold var under uddannelse til bryggerimester og mente ikke at han kunne gifte sig inden han kunne forsørge en famile. EZ siger også:" Ingen af familierne var interesseret i et ægteskab med en udlænding"
På et tidspunkt mister EZ faktisk modet og tager til Finland for at undervise en families børn i engelsk.
Imidlertid sker der dramatiske ting for Arnold i Tyskland. Han har udtalt sig meget kritisk om et af Hitlers bygningsværker, og det bliver overhørt af en kollega, der var nazist. Arnold og hans familie er klar over at Arnold skal ud af Tyskland - meget hurtigt. EZ siger: Hitler kunne ikke lide Arnold, men Arnold kunne heller ikke lide Hitler. Arnold flygter i første omgang til Schweiz. Noget tid efter, kommer det Elizabeth for øre at Arnold har været nødt til at flygte fra Bayern, og de aftaler at mødes i Belgien. Her bliver de enige om, at det er bedst at gifte sig og emigrere til USA

Slut for idag. Er det for kedeligt?

onsdag den 7. juli 2010

EZ - LIDT HISTORIE

Så starter føljetonen om Elizabeth Zimmermann (EZ) - håber du læser, selvom der ikke kommer billeder i dag. (Billederne er på en anden PC - sorry)

EZ blev født d. 9. august 1910 i England. En del af barndommen var EZ og hendes to søstre alene med moderen, fordi faderen var aktiv i den engelske flåde. Barndommen levedes med tjenestefolk og guvernanter. EZ skriver i Knitting Around, at hun egentlig ikke havde nogen fornemmelse af hvad moderen fik dagen til at gå med - udover at tale med kokkepigen om, hvad dagens menu skulle være og at holde teselskaber. Familien forbliver dog ikke velhavende og EZ følte sig på et tidspunkt meget anderledes end skolekammeraterne, fordi familien ikke længere havde så mange penge.

EZ var omgivet af strikkere både på faderens og moderens side. Moderen så lidt ned på svigerfamilien fordi de strikkede bl.a grydelapper medens moderen strikkede "fornuftige" ting. Det blev dog ikke nævnt i familien, for man havde vel pli?

Som ganske lille spørger EZ sin mor om hun vil lære hende at strikke? "Hvis du er sød - HELE DAGEN idag, så vil jeg lære dig at strikke imorgen". Og EZ var sød hele dagen, så næste dag sad hun på moderens skød og lærte at strikke. Hun lærte at "kaste" garnet (den engelske metode). Man strikkede sweatre på fire pinde.

EZ havde en ganske ung guvernante fra Schweiz, som hun elskede. En morgen, hvor Elizabeth kommer ned i køkkenet til morgenmad, ser hun guvernanten sidde og strikke. Elizabeth bliver dybt forundret for guvernantens hænder bevæger sig ikke ret meget, hva' laver hun? EZ opdager at guvernanten har garnet over venstre pegefinger og bliver meget nysgerrig. Hun lærte selvfølgelig at strikke på den nye måde.
Det gav dog ubehageligheder i skolen for da  læreren så EZs måde at strikke på udbrød hun: Er du ikke klar over, at du strikker på den TYSKE måde og det vil jeg aldrig mere se!! (Tysk var ikke populært under 1. verdenskrig) EZ strikkede dog på den tyske måde (kaldes den kontinentale måde idag) fordi den gav den højeste hastighed - selvfølgelig når læreren ikke så det!

Mere historie imorgen

søndag den 4. juli 2010

ELIZABETH ZIMMERMANN

Elizabeth Zimmermann
1910 - 1999

Elizabeth Zimmermann kunne i år være fyldt 100 år.
I den anledning, vil der her på bloggen komme nogle indlæg om hendes liv og den enorme betydning hun har haft for strikkere verden over.
EZ ville klart have været en superblogger - hvis mediet elles havde været tilgængeligt, som det er nu.
Allerede i 1958 udgav hun sit første nyhedsbrev - skrevet på skrivemaskine (hvor man altså ikke kunne rette/fortryde) og sendt ud med snailpost.
Hvorfor skrive om "noget fra gamle dage" her på et superhurtigt medie, hvor alt er hurtigt ude og hurtigt glemt?
Fordi jeg er en trofast fan! Hun kan stadig lære os noget om detaljer i strik. Men det der fascinerer mig mest, er nok at hun var lidt af en rebel, der gjorde oprør mod de etablerede meninger indenfor strik og opskrifter.
Hun delte meget gerne ud af sin viden - og den holder altså stadig i dag.

Gider du læse om Elizabeth Zimmermann?

lørdag den 3. juli 2010

MIT HELD MÅ VÆRE BRUGT

Mit held må være brugt for i år, det er helt fint med mig, for se lige hvad der kom med posten i dag!!!!

En giveaway - ekstrapræmie fra Kys en frø. Jamen den er da fantastisk, den er smuk, den er i yndlingsfarverne - rent ud sagt så synes jeg mit held er brugt helt godt. Og så lige den suveræne detalje - teksten i nederste højre hjørne. Tusind - tusind tak

Luksusproblem: Jeg kan ikke nænne at bruge den, jeg går bare og aer lidt på den