Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



søndag den 15. september 2013

NÆRMEST BERUSET AF BRODERI




I aftes var jeg til en ualmindelig inspirerende workshop hos Tante Grøn.
Workshoppen var én, ud af en række workshops, der afholdes i forbindelse med Tantens 30 års jubilæum.
I anledning af jubilæet er det kunderne, der vinder gaver - så jeg havde vundet en plads på WS med Jørn fra fru Zippe

Hold da helt op, hvor ved Jørn meget om broderi, om garn, om farver og om at tegne mønstre til broderi.
Vi, deltagere blev udfordret med et broderi på stramaj - og ekstra udfordret med vejledning og entrådet stramaj til petit point.
Mens vi så og hørte om fru Zippes broderier - blev der broderet og sukket over alle de smukke ting - og ønsket om mere tid tid tid - stod lysende klart.....

Vi faldt nærmest i svime over en ny og alternativ adventskalender med Mikkel Ræv og kaniner - samt en ualmindelig smuk festremse med små små sting - nøøøj et håndværk og smukt farvevalg!

Aftenen var fyldt med gode fif, gyselige historier om bagsider, røverhistorier, tålmodighed og dejligt samvær:)

For at vende tilbage til inspirationen.....
Inspiration kommer fra mennesker, der har en passion.
I aftes var det Jørns passion for et håndværk, forfinet helt ned i halve og kvarte korssting........ og Tanternes passion for deres butik og kunder - der inspirerede.

Letheden og nærmest beruselse af begejstring - baner vej for nye ideer, men mest af alt - så bliver man klogere - også på alt det, man ikke ved:)





6 kommentarer:

  1. -så sandt, så sandt - det er fantastisk at mærke inspirationen fra mennesker med passion. En herlig aften var det.

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre fra dig igen selv om du er lettere beruset:-)
    Jeg skriver til dig om workshopindhold.

    SvarSlet
  3. Sikke et dejligt indlæg du har udgivet..det oser af glæde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, der er rigtig meget at glæde sig over - især når vi mødes om håndarbejde:)

      Tak for jeres respons:)

      Slet
  4. Det var så fed en oplevelse. Jeg sukker over festremsen og Mikke Ræv. Den første må jeg lave på et tidspunkt.

    Det bliver spændende at se, hvilket kursus vi mødes på næste gang ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler:)

      Vi kan sagtens blive ved med at mødes på denne måde!
      Du kunne godt lokke mig med et kursus i maskinsyet patchwork - det kunne jeg godt tænke mig at lære mere om.

      Min kylling er færdig:)

      Slet