Tusind tak for jeres omsorg, det hjælper mere end I aner.
Poul døde i dag omgivet af sin familie.
Ingerlise
Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder
fredag den 30. juli 2010
INGEN KENDER DAGEN
Mandag aften fik min mand to voldsomme blodpropper, der medførte flere hjertestop. Situationen er stadig meget kritisk, så der bliver stille på bloggen i et stykke tid.
Håber, I vil følge mig, når kræfterne igen er der.
Tak
Håber, I vil følge mig, når kræfterne igen er der.
Tak
mandag den 26. juli 2010
OVERRASKELSE
Er du da så færdig - en overraskelse jeg fik i posten i dag:
En kærlig hilsen Fra Meg Swansen i USA. Hun har sendt mig en DVD - ja, den fra ønskesedlen - som tak for min indsats omkring hendes mor, Elizabeth Zimmermann. Jeg er virkelig rørt. Meg har været orienteret om mine skriverier, fordi jeg skulle bruge nogle billeder. Hun har fulgt med fra sidelinjen.... og har tilsyneladende været tilfreds.
Et lille udpluk fra coveret på DVDen.

13 måder til opslagning
7 måder til aflukning
15 I-cord variationer
Knaphuller
Sammensyning
med meget mere
og to ting jeg gerne vil se demonstreret:
Bavarian Twisted Stitch
Two-end Knitting
Jeg kender godt de to teknikker, men glæder mig til at se dem.
Og så en jeg slet ikke kender!
Armenian Knitting
Det skulle ikke undre mig, om I kære bloglæsere bliver udsat for nogle af teknikkerne, men lige nu må I undskylde mig, jeg skal se DVD med over 130 teknikker til håndstrik demonstreret.
Vi ses
lørdag den 24. juli 2010
EFTERÅR & VINTER
Billedet er lånt her
Så er det nye Costume læst. Jeg er ikke fast læser, men er altid opmærksom på, når der er et tillæg med trends. Der kan jo altid falde en ide af eller to.
Og I kan godt spidse strikkepindene. Der skal strikkes i uld (eller allerhelst cahmere - men - men) i enkle linjer.
De gennemgående farver hos de fleste modehuse er sort, hvid, grå og camel. Som sædvanligt mixet med forskellige kontraster i de enkelte kollektioner. Der ses sarte pasteller, blomme, army og blå m.fl
En, efter min mening, stærk tendens viser at vi skal gå "tone i tone" - altså holdt i samme farve men i forskellige nuancer.
Der skal strikkes korte cardigans (lidt over eller lidt under taljen - jo den findes et sted cirka i midten!) store/oversized, lune og lette trøjer, lange veste og selvfølgelig pandebånd
Der skal strikkes snoninger eller nordiske mønstre. Trenden siger også tykke sokker i "fine" sko og selvfølgelig tørklæder. Handskerne skal være lange i læder, men hvorfor ikke strikke dem selv - og gå amok i broderi og perler? Det med perler og broderi står for egen regning!
Du kan også rolig give dig i kast med at strikke tykke vanter og gerne pynte dem med pels - og den behøver ikke være ægte. Selv skoene kan pyntes med pels!?!
Mode er ikke længere et diktat, det er frit valg, også til at gøre det selv.
God weekend
fredag den 23. juli 2010
ET HJØRNE & EN KANT
Ved du ikke lige hvad du skal i gang med nu?
Så kommer her et forslag: Et hjørne og en kant! Jo flere teknikker du kender til, jo flere muligheder har du for at vælge en løsning, du synes er perfekt.
De to teknikker jeg viser her, synes jeg er ret gode at have i værktøjskassen.
Slå 10 m op og strik ret (4 - 5 riller)
Strik 9 ret, *træk garnet frem mod dig selv, tag 1 m vrang løs af, træk garnet bagud, sæt masken tilbage på venstre pind, vend. Der ligger nu en lille løkke rundt om masken. Strik tilbage i ret.
Næste pind: 8 ret, gentag fra *. Gentag til 9 masker er sat i hvil.
Næste pind: Strik 2 ret, (se bemærkning) vend. Strik ret tilbage. Fortsæt nu med at strikke 1 af de hvilende masker med til alle masker er strikket.
Strik 3 – 4 riller og luk af.
Bemærkning I retstrik kan man lade den lille løkke omkring masken ligge, idet der jo allerede er små synlige "vrangløkker". Det kan imidlertid give nogle huller der ikke altid er ønsket. Så for at undgå disse huller stikkes højre pind ind i den lille løkke og strikkes sammen med masken.
Det smarteste er at du prøver at strikke på begge måder - aha! en ekstra valgmulighed. Knitter's Choise (frit oversat til "Du bestemmer") - som EZs datter Meg altid siger.
Slå op med I-cord.
Her skal du bruge to stømpepinde, med mindre du gider sidde og flytte m tilbage på pinden.
Slå 3 m op. Skub maskerne hen i strikkeposition - strikketøjet vendes ikke!
Strik 3 ret, skub maskerne hen i position.
Fortsæt til du har det antal pinde der svarer til det antal m du skal bruge f. eks 12 m. De 3 m på pind regnes ikke med, de skal stadig bruges til kant.
Strik nu masker op, 1 m i hver pind. Nu skal der sættes 3 m på pind til kant i venstre side. Jeg bruger normalt en provisorisk opslagning, men på denne prøve trævlede jeg bare opslagningen op så jeg fik 3 masker. Maskerne skal ikke strikkes og de skal vende med vrangside mod dig.
I-cord i siderne
Når du ser ned på dit arbejde skal det helst se således ud: Fra højre: 3 m til kant, et antal opstrikkede m - og her hænger garnet du strikker med - 3 m til ny kant - Vend
* Strik ret frem til de sidste 3 m, der ikke strikkes men blot løftes vrang løs af, altså over på højre pind. Vend. Gentag fra * til du ikke gider mere.
Luk af med I-cord
* Strik 2 ret, løft 1 m ret løs af, strik 1 ret, løft den løse m over. (hjælp - find et navn til denne indtagning, der ikke er så langt please!! I gamle dage hed det en otig = overtræksindtagning, men det bruges ikke så meget mere)
Nå videre - sæt de 3 m tilbage på venstre pind og gentag fra * til der 3+3 m til bage = 3 masker fra hver kant. Disse masker sys sammen med maskesting!
Er det ikke en fantastisk kant? Den klæder altså et retstikket halstørklæde temmelig meget! Jeg bruger den også meget gerne i en halsudskæring.
Jeg glæder mig til at høre om I kan lide teknikkerne. Begge teknikker er brugt i sjalet øverst til højre på min blog.
Happy Knitting

ET HJØRNE

EN KANT

onsdag den 21. juli 2010
EZ & STRIKKETØJET
Elizabeth Zimmermann interesserede sig mest for konstruktionen af en model. Det er der kommet mange gode og sjove modeller ud af, der stadig strikkes den dag i dag, verden over.
Moebius Vesten er strikket i to ens stykker. Det er sammensyningen, der gør denne vest speciel. Den kan vendes så vesten får et helt andet udtryk. Bemærk de fine I-cord kanter, det er også en af EZs opfindelser, eller genopdagelser, som hun selv kaldte det. Opskriften findes i "Knitting Around" s. 58. Vesten er syet sammen i ryggen, men det kan nu nemt laves om.
RIBWARMER
Strikket i halv størrelse
Ribwarmer er en lille kort vest - der skal varme ryg og ribben. Vesten er strikket fra krave og ned, hvor der vendes med et hjørne og derfra strikkes ryg. Opskriften findes i "Knitting Workshops" s. 104. Vesten er kommet i en nyere version, hvor der ikke skal sys sammen i ryggen.
En sjov detalje: Der dannes en lille "skål" til barmen.
MOEBIUS VEST
Strikket i halv størrelse.
Moebius Vesten er strikket i to ens stykker. Det er sammensyningen, der gør denne vest speciel. Den kan vendes så vesten får et helt andet udtryk. Bemærk de fine I-cord kanter, det er også en af EZs opfindelser, eller genopdagelser, som hun selv kaldte det. Opskriften findes i "Knitting Around" s. 58. Vesten er syet sammen i ryggen, men det kan nu nemt laves om.
TOMTEN JACKET
Strikket i halv størrelse
Den er altså sjov at strikke. Den kaldes også Tomten Modular Jacket, fordi maskeantal, pindeantal og aflukninger passer sammen indbyrdes. Virkelig typisk for EZ.
Ryg
Bemærk det smalle rygstykke og ærmer der strikkes ud fra hver side af ryg.
Indtagninger ligger øverst på ærmet og danner samtidig en god skulderlinje.
Opskrift eller vejledning findes bl. a i The Opinionated Knitter s. 42.
Hætten, på min model kunne godt have været et par pinde længere. Skulle jeg strikke den i en rigtig model ville jeg strikke I-cord kanter hele vejen runt om jakken.
GANOMY HAT
Strikket i fuld størrelse
Er det mon huen efter djævlehuen. Huen sidder rigtig godt på et barnehoved. Går ned over ørerne og sidder godt i nakken. Nem at få af og på og sjov at strikke. Findes i "Knitter's Almanac" side 69.
Dette er kun et meget lille udpluk af sjove/anderledes modeller. Hold stadig øje med Baby- Surprice Jakke og Pie Are Square sjalet. Modeller og opskrift på dansk kan ses hos Tante Grøn. Ellers findes opskrift i Knitting Around (sjal) eller The opinionated Knitter.
Kan I alle strikke hjørner og I-cordkanter ? ( mangler lige en af de der små sedler fra skoletiden - svar ja eller nej)... hvis interessen er der, laver jeg gerne en beskrivelse.
tirsdag den 20. juli 2010
AWARD
Jeg er igen kommet i betragtning og har fået en award fra Kys en frø
og tusind tak for det.
Der er nogle opgaver der skal løses:
1. Send et kram til den du har fået den af:
Kære Elin Emilie
Du får et kram hver dag, nåer jeg aer på min fine pung til hæklenåle, men nu får du lige et ekstra.
2.Kopier Award
3. Skriv tre ting man elsker ved sig selv.
Hold da op, hvorfor er det lige, at alt det man er utilfreds med kommer myldrende? Der skal virkelig tankekraft og koncentration til... Det jeg elsker ved mig selv er faktisk også det, der sommetider giver problemer.
1. Jeg er et omsorgsfuldt menneske - men bekymrer mig ofte alt for meget om andre
2. Jeg får ideer alle vegne - der nogen gange er temmelig forstyrrende for, hvad jeg ellers havde planlagt
3. Jeg kan se selv de mindste lyspunkter i mørke stunder
4. Vis et billede af noget du elsker
Jeg bilder mig ind at det er dåserne jeg falder for, men chokoladen er nu også temmelig fantastisk.
5. Giv stafetten videre til 5 bloggere
Jeg kan ikke give stafetten videre til 5 bloggere. Se min blogliste, der er rigtig mange fantastiske bloggere, som jeg med glæde følger. I er alle nomineret til en blogaward - hvis I har lyst til at lege med.
Abonner på:
Opslag (Atom)