Her handler det om hverdag, strik, hækling, freeform, strikkebøger, teknik, fif, detaljer og andre finurligheder



mandag den 17. januar 2011

EPS 3

Fortsættelse til Elizabeth Zimmermanns Procentsystem (EPS)

Nu er vi nået til ærmegab.

Hvis det havde været et større arbejde, for eksempel en sweater, ville jeg have strikket nogle ekstra pinde på ryggen. Jeg ville således undgå at sweateren "drypper" foran og "kravler" lidt op på ryggen. Jeg har ikke brugt metoden på vesten, men
Sådan strikker du ekstra pinde: Sæt mærke ved hver "sidesøm" (i det hele taget en god ide med de der mærker)
Strik frem til 3 m før et mærke, wrap (eller brug den metode du bruger ved vendestrik), vend og strik vrang eller baglæns tilbage til 3 masker før mærke. Wrap igen og vend. Strik rundt som før og strik wraps sammen med den maske den sidder omkring (eller den metode du har valgt)
Gentag vendinger med ca. 4 - 5 cm mellemrum i alt 3 gange.

Nå, det var ærmegab: Luk 8% af dit nøgletal af under hvert ærme.( Lige mange masker på hver side af "sidesøm")
Mit nøgletal er 192 og 8% af dette = 15,36 afrundet til 16 m. Du kan også sætte maskerne på en maskeholder og senere strikke dem med i kant. Det giver lidt mere bevægelse i ærmegabet, hvis maskerne er "åbne" altså på holder.
Nu skal der slås masker op til vingeærme. EPS siger at vidden ved overarm i et almindeligt ærme skal være 33% af dit nøgletal. Så jeg skal slå 33% af 192 m op = 63,36 afrundet til 60. Jeg kunne også have rundet af til 64, men da jeg ikke har særligt store overarme har jeg valgt 60.
Vidden i et ærme er ofte en smagssag og påvirket af moden. Prøv dig frem til vidden af dit ærme. Måske skal du lægge indtagninger i bærestykket lidt tættere hvis du vælger et meget bredt ærme.
Det er her du kan slippe din indre designer løs og prøve dig frem.

Jeg har valgt raglanindtagninger på hver 2. omg.
Så marker de 4 steder hvor ærme og krop mødes. Strik første omgang. På 2. omg strikker du frem til 3 masker før mærke: 2 ret sammen, 1 ret, flyt mærke, 1 ret, 1 m ret løs af (løft den af som om den skulle strikkes ret) 1 ret, løft den løse maske over. Gentag ved de øvrige mærker. Fortsæt raglanindtagninger på hver 2. omgang. Stop lidt før halsen har den ønskede størrelse, der skal nemlig strikkes nogle vendepinde for at hæve nakken... så...

Okay, det blev sådan lidt opskriftsagtigt, men jeg håber I vil læse med i næste post også. Spørg endelig hvis min formulering er lidt uklar.
Vi høres ved

3 kommentarer:

  1. Hold op, det var en stor mundfuld, men meget, meget spændende.
    Du skriver, at du har valgt raglan-indtagninger på hver 2. pind. Øhh, ud fra hvad har du valgt det? Jeg mener.....man kan vel ikke bare vælge, om det skal være på hver, hver anden, hver tredje eller hver fjerde pind.....vel?

    SvarSlet
  2. Når jeg skriver "valgt raglan" så er det i forhold til et rundt bærestykke, hvor indtagninger ikke er synlige.

    Jo du kan godt selv vælge hvor ofte eller sjældent du vil tage ind til raglan. I sidste sæson var der rigtig mange raglanærmer, der både var "langstrakte" og brede og der var der ofte 3-5 pinde mellem indtagningerne.
    Flere designere vælger at tage ind på de 4 første omgange for at gøre ærmegabet lidt bredere og tager så ind skiftevis på hver 2. og 4. omgang.
    Antallet af pinde imellem indtagninger bestemmer dybden af dit bærestykke og påvirker dermed længden.

    Indtag på hver 2. p/omg er et klassisk ærme

    SvarSlet
  3. Tak for dit grundige svar.
    Jeg tænkte på, at hyppigheden af indtagninger også bestemmer længden af ærmegabet og skal jo derfor tilpasses til den ønskede længde og strikkefastheden, men nu er vi vist på vej ud af en tangent.
    ...spændt på næste kapitel i indlæggene :-)

    SvarSlet