Jeg har været i skole idag - som gæstelærer:)
Nogle helt vidunderlige unger fra 3. klasse på Pedersmindeskolen i Vejle har om emnet: "Da farfar var dreng og mormor pige".
I dag var der flere værksteder, hvor man kunne fordybe sig i farfars og mormors sysler.
Jeg havde et strikkeværksted - hvor det gik lystigt til med strikkepinde, garn og en remse med - ind, hente, ud og af:)
Jeg er ærligt talt temmelig imponeret over resultaterne og deres begejstring.
Et par drengehænder med sit første strikketøj!
Ingerlise
Posted using BlogPress from my iPad
Sikke en dejlig oplevelse du har giver både dem og dig selv!
SvarSletSå kan vi bare håbe det giver lyst til at være kreativ....
Hej Anne
SvarSletDer var et par piger eller tre, der i hvert fald skulle hjem og strikke videre i eftermiddag.
Det glæder jeg mig rigtig meget over:)
Godt gået!
SvarSletDet er skønt, når de får lysten.
Lokalgarnpusheren (fru Kamp) har også haft gode resultater af at lave strikkecafe for de store børn.
Det er da en rigtig god ide med strikkecafe for børn:)
SletTak for den!
Sikke en hyggelig dag...... dejligt at disse færdigheder gives videre, ikke mindst til drengene :-))
SvarSletEn modig dreng, som helt klart havde talent!
SletDet, mange havde bakset med længe, lærte han i løbet af ingen tid.
Dejlig oplevelse:)
Simpelthen så hyggeligt. Jeg aner ikke, om strikning er en del af håndarbejde idag - men da jeg gik i 2. klasse lagde vi flot ud med at strikke en lyserød dukke med gult hår. Efter den debut vil jeg sige, det er et under jeg strikker den dag idag ;o)
SvarSletÅh ja, Mona - nu husker jeg pludselig den hvide kjole til Ønskedukken, hvor man måtte vælge bånd, når kjolen var færdig!
SletMin blev aldrig færdig. Indtagningerne lå ikke over hinanden - og den var bestemt ikke hvid længere.
Båndet nåede jeg aldrig at vælge.... Ak ak
Der er mange håndarbejdslærere, der ville undre sig såre over det, vi laver idag.
Tak for tidsrejsen:)