Der er nu hæklet fastmasker langs øverste kant. Herefter hækles en luftmaskekæde så der er 48 m inklusive fastmasker. Nu lukkes m til en ring med 1 kædemaske.
Maskeantallet passer til mit håndled, men du skal selvfølgelig vælge det maskeantal, der passer dig.
Der samles nu masker op i fastmasker og luftmaskelænken. Bemærk, at der er samlet op i de små løkker, der ligger bag på luftmaskekæden. De ligner nærmest vrangmasker.
Jeg har samlet op på denne måde, fordi jeg gerne vil have en "hel" lænkekant til at sy i når manchetten skal sys på handskerne.
Egentlig er det en provisorisk opslagning. Det vil sige at du uden videre kan fjerne luftmaskelænken og få åbne masker, der kan strikkes videre på.
Man kan bruge en provisorisk opslagning på flere måder:
- i starten af et arbejde, f.eks hvis man gerne vil vente med at beslutte hvordan en hals eller kant skal være.
- hvis man skal strikke fra midt ryg og ud til ærme
- hvis man gerne vil have et hulmønster til at vende ens på et tørklæde, så begyndes der i nakken
Hav en dejlig søndag
Ingerlise
Det er altså noget hø, for jeg kan slet ikke følge med til alt det jeg gerne vil prøve af, men skal klart prøves af se´nere. Tak for dine gode instrukser !
SvarSletHvor kan du mange sjove teknikker. Jeg håber virkelig du kommer til at undervise igen. Du har så meget at give af.
SvarSletKære Bodil.
SvarSletJeg håber bestemt også at undervisningen kommer i gang igen.
Jeg vil ikke undvære den inspiration der opstår i samværet.
Håber, tiden arbejder for mig.
Kære Flet og sjov.
SvarSletSjovt nok så har jeg den samme følelese, altså for lidt tid, når jeg læser blogs!
Tak for rosen.