mandag den 21. november 2011

GAVE TIL DIG SELV



Den nye forbindelse er klar. Har selv installeret både net og telefon (hvor sejt er det lige:)

Søndagsskolen (i går) indeholder denne gang et let men fint hæklemønster.
Min tanke er, at du skal forkæle dig selv medens du har travlt med at forkæle andre. Hækletøjet skal give dig dine velfortjente pauser inden alt det - vi ikke nævner i november - bryder løs.
Opskriften er en gave til dig personligt fra mig!

Jeg har hæklet mit tørklæde i Noro Sock, men du kan bruge lige hvad du har lyst til.

Du kan begynde med en lille prøve eller gå lige på!
Mønsteret kommer her:

Hækl 54 luftmasker (lm) med hæklenål nr 4 mm.
Hækl 1 stangmaske (stgm) i hver af de næste 2 masker.
 ( den der med at slå om, stik ned i masken, træk en løkke op = 3 løkker på nålen, slå om, træk igennem to, slå om træk igennem to = voila 1 stk stangmaske)
Den første gruppe består nu af 3 lm (vendemasker) og 2 stgm = gruppe med 3 stgm.
* Hækl 3 lm, spring over 3 m og hækl 1 stgm i hver af de næste 3 stgm, gentag fra * , slut med 3 stgm.
Vend med 1 lm, hækl 1 fastmaske (fm) i hver af de næste 2 masker = gruppe med 3 fm.
* Hækl 3 lm, hækl 1 fm i hver af de næste 3 stgm, gentag fra *, slut med 3 fm.
Vend med 3 lm og hækl som rækken med stgm.
Næste række: vend med 1 lm og hækl som rækken med fastmasker.

Bliv ved så længe du har brug for pauser, så længe du orker, så længe garnet rækker eller så længe som....
Sy det sammen i enderne og sno det om halsen. Slyng det nonchalant om halsen. Pak det fint ind til en der har brug for en gave..... Find selv på mere.

Pynt det eventuelt med små blomster på de korte kanter.

Jeg har ikke hæklet kant på mit tørklæde endnu. Lige nu hælder jeg mest til en strikket kant. Det kan også være det bare bliver slynget om halsen uden kant.
Du bestemmer heldigvis selv over dit helt eget tørklæde.

Det var mit pausesignal til dig. Grib hæklenålen og tag en pause i nuet!

12 kommentarer:

  1. Tak for opfordringen til at lave et sjal til mig selv som pause, men lige nu kan jeg desværre ikke overskue at starte på mere. Det ser ellers rigtig smukt ud.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Hej Lis
    Vent du bare til du får tid! Mønsteret er også egnet til bomuldsgarn, så vent du bare på sommervarme skuldre, der skal dækkes med et tørklæde.
    kh
    Ingerlise

    SvarSlet
  3. Et fint pause-projekt. Tak fordi du deler :)

    SvarSlet
  4. Hej Citronmoster

    Og tak fordi du kommenterer:)
    Kh
    Ingerlise

    SvarSlet
  5. Hvor er det fint, tak for det!

    SvarSlet
  6. Hej Lavendel

    Også tak til dig for din kommentar

    SvarSlet
  7. Kære Ingerlise
    Tusind tak for gaven og tusind tak for en rigtig god og lærerig aften hos tanterne i går aftes. Det var en fornøjelse - og jeg vil klø på med den nye viden. Og som jeg også nævnte i går - så kan du roligt rejse ud i landet og undervise med dit nye materiale :)

    KH
    Mette

    SvarSlet
  8. Tak Mette. Jeg synes også vi havde enrigtig dejlig aften. Et frikvarter på nørd-niveau er ikke at foragte.
    kh
    Ingerlise

    SvarSlet
  9. Hoooold da op for en god aften hos tanterne i går. Det var en vitaminindsprøjtning af de helt store.
    Jeg er gået i gang med at fabrikere et tørklæde. Først må jeg lave det knapt så interessante tubestykke; men SÅ skal jeg altså også i gang med blomster og blade.

    Venlig hilsen
    Charlotte Skovgaard

    SvarSlet
  10. Hej Charlotte.

    Tak for de søde ord.
    Pisssst! Hvem siger at man nødvendigvis skal vente med blomster og blade?
    Kan det ikke være både og, og ind imellem?

    SvarSlet
  11. Jeg var klar over, at du er sej til at hækle, men at du selv har installeret både telefon og net WAUW ;o)

    SvarSlet
  12. Hej Kirsten
    Smiler - føler mig også temmelig stolt!
    Med lidt alvor må jeg sige, at der har været rigtig mange ting jeg har været nødt til at lære at kunne/ kunne klare.
    Eksempelvis er jeg nu rimelig god til at slå græs.For halvandet år siden vidste jeg kun hvor plæneklipperen stod! Ak ja, sådan er der så meget.

    SvarSlet