tirsdag den 17. maj 2011

EN APPELSIN MERE I TURBANEN

(Billedet er lånt på nettet)

Posten bankede på i morges og stak mig en pakke med ordene: "Det er alt, hvad der er i dag"
Det er såmænd også rigeligt, for det er den sidste nye bog af Elizabeth Zimmermann - og den er super! En rigtig EZ bog med virkelig mange nye detaljer. Bogen er illustreret med fine akvareller og noter fra EZs egen hånd.
Bogen, der er udgivet af EZs datter på Shoolhouse Press, ville EZ gerne have udgivet allerede da hun arbejdede på Knitter's Almanac, men forlagene afviste bogen idet de ikke mente at man kunne udgive en strikkebog om kun en type maske (retmaske). Forlag og redaktører var dengang enerådende, så bogen forblev i skuffen.
Heldigvis er den nu udgivet i anledning af 100 året for EZs fødsel.
For mig er det interessant at se stregtegningerne til de forskellige modeller. EZ kunne næsten "skrive" en hel opskrift i en tegning. Bogen opfordrer alle strikkere til at designe deres egne modeller med lidt støtte. Som altid taler EZ for at man selv bestemmer over sit eget strikketøj og ikke skal være for afhængig af strikkeopskrifter.
Hun tog virkelig hånd om den usikre strikker og sagde: "Du kan godt"!!!

Så.... garn jeg må ha' garn.


2 kommentarer:

  1. Næh, hvor spændende.
    Den må på listen.

    SvarSlet
  2. Nå, det må lige vente lidt. Den er ikke kommet til Europa endnu, og jeg gider ikke betale alle de gebyrer og momspenge, de indkræver, når jeg køber uden for Europa.

    SvarSlet