fredag den 8. april 2011

SØNDAGSSKOLE SPIRALER fortsat

Det løber stadig rundt her i søndagsskolen.
Siden sidst har jeg haft en rigtig dejlig workshop i Vejle. Jeg bliver aldrig træt af at møde entusiastiske og videbegærlige deltagere. Aftenen var arrangeret af Ann, der er en meget kreativ pige og indehaver af en fantastisk butik.

Så.... videre med spiraler:
Jeg har hæklet en række kædemasker med metalgarn for at understrege spiralens form.
Overfladehækling udføres således:
Hold garnet på bagsiden af arbejdet. Stik en hæklenål gennem arbejdet, fra forside mod bagside, grib garnet med hæklenålen og træk en løkke op. Stik igen nålen gennem arbejdet, grib garnet og træk en løkke op og gennem masken på nålen. Pas på de ikke bliver for stramme.

Spiral i tre farver med kædemasker.

Jeg bruger ofte spiraler som element i freeform. Først hækles der en bund. Her skal du ikke bruge dit allerbedste garn/ yndlingsfarven, for bunden bliver næsten dækket helt, hvis du hækler en flæse ovenpå. (Se billede øverst)
Bunden hækles således: Begynd med 4 lm, der samles til en ring med 1 kædemaske. Hækl 3 luftmasker og herefter 11-12 stangmasker rundt i ringen


Hækl nu 1 stangmaske kun i bagerste maskelænke i hver af de tre luftmasker - og din spiral er startet. Sæt et mærke for at markere omgangens start. På første omgang hækles der 2 stangmasker i hver maske stadig kun i bagerste maskelænke. De følgende omgange kommer der en ekstra maske mellem udtagningerne for hver omgang 


På forsiden ses nu nogle små lænker. Her kan du hækle flæse ved at hækle 2-3 - eller flere fastmasker eller halve stangmasker i hver lænke. Begynd i midten Vælg et tyndt garn

Brug spiral som broche eller syet på kanter. Hækl noget "netagtigt" rundt om flere spiraler og lav et sjal ...... eller eller.....

Efter denne rundtur holder jeg langt frikvarter. Jeg går først i træningslejr til workshoppen i hækling hos Tante Grøn og derefter holder jeg påskeferie.
Det kunne være dejligt at møde nogle af jer på workshop.

På gensyn



2 kommentarer:

  1. Flotte spiraler, du viser os her.
    Tak for instruktionerne. Der var et par gode fif....overgangen mellem første og anden omgang f.eks. og den med at hækle i bageste løkke, så der er en lænkekant at arbejde videre med.
    Desværre er der ikke tid og overskud for tiden til at tage til Odense, men lysten fejler ingenting.
    Du må ha et godt frikvarter og workshops og påske ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Elizabeth!
    Jeg ledte egentlig efter et program, der kunne skrive tekster i spiralform... Men jeg snublede først over din herlige blog her... Og er nu ny læser her...
    God aften til dig!
    -LisBethLys.

    SvarSlet