lørdag den 2. april 2011

SØNDAGSSKOLE Hæklet spiral i to farver

Det er tid til at lave picnic-puder, og hvorfor ikke hækle dem?

Jeg har hæklet i to tråde pladegarn og brugt to forskellige farver.
Sådan hækler du en spiral i to farver:


Begynd med den ene farve og hækl 4 luftmasker der samles til en ring med 1 kædemaske
Nu hækles i ringen: 2 fastmasker, 2 halve stangmasker, 2 stangmasker. Træk en lang løkke ud i garnet og skift farve.

Hækl som ovenfor med farve 2 og sæt et mærke ved omgangens start.
Fortsæt med farve 2 og hækl 2 stangmasker i hver stangmaske frem til løkken i farve 1. Træk en løkke ud i farve 2 og hækl videre med farve 1 frem til mærke
Der skal nu være 1 maske mellem hver udtagning (ligesom når du hækler cirkler). Flyt mærke * tag ud (= 2 stangmasker i samme maske), 1 stangmaske* Gentag *-* omgangen ud. Der skiftes farve når du når hen til løkken med farve 2.
Det vil sige at udtagninger og farveskift foretages uafhængigt af hinanden. Udtagninger skifter ved mærket og der bliver 1 maske mere mellem udtagningerne for hver gang du når til mærket. Farveskift foretages når du når hen til løkken

Sådan arbejder du rundt og rundt til passende størrelse. Husk at stoppe i tide!!
Farverne stoppes overfor hinanden. Hvis du ikke vil have de store hak, så udjævnes slutningen med: 2 halve stangmasker, 2 fastmasker og et par kædemasker.



Min pude har været en tur i vaskemaskinen og venter nu på lidt bling og montering.
Behøver jeg at sige at der selvfølgelig kan hækles med mange flere farver?

Rigtig god fornøjelese

PS Har du ikke helt hold på hæklenålen så er der hjælp at hente på workshop hos Tante Grøn den 12. og 26. april. Du kan godt lære at hækle på en aften!

2 kommentarer:

  1. Ser sjovt ud...skal jeg da vist prøve. :-)

    SvarSlet
  2. Waow det er sørme flot!!
    Vh Thea
    fra http://the-knitting-bee.blogspot.com/

    SvarSlet