Når noget ser sådan ud, må man nødvendigvis vende sine tanker fra....... nej, det orker jeg ikke .... til.... hvor hyggeligt at jeg kan sidde ude og hæfte ender i en times tid!!!!
Det virker altså ikke lige med det samme, kan jeg godt sige, altså det med at vende tankestrømmen. De gamle vaner tager ligesom over og fortæller at dette her er for kedeligt. Men sådan er jeg jo nok den eneste der har det? (Her tænker du måske, nej vi er i hvert fald to.)
Mine retrogrydelapper er, med lidt overdrivelse, næsten klar til 2. retro periode. De har haft længere liggetid end selv den dovneste ejendomsmægler i udkantsdanmark, kan præstere.
De har ligget og hygget sig i kassen der hedder noget i retning af: "mangler lige det sidste" - det er den positive betegnelse. Der er dage, hvor den kaldes noget helt andet og mindre pænt.
I dag kom grydelapperne op af kassen og med ud i solen!
Jeg kan ikke huske hvornår jeg begyndte på grydelapperne. Men jeg kan tydeligt huske den dejlige fornemmelse det var at udtænke farver og indkøbe garn. De var sjove at hækle, så sjove at nummer to blev hæklet med det samme, og det skal der alligevel noget til!
Så mens jeg sad der og hæftede ender og følte mig vældig hellig og ordentlig, kom jeg til at tænke på hvorfor det er sådan med montering.
Burde monteringen ikke være en finale? Højdepunktet, hvor det hele folder sig ud og bliver til lige præcis det, vi havde tænkt det skulle blive.
Hvorfor kalder vi det kedeligt, og hvem har bestemt det?
Hvad er forskellen egentlig på at hæfte 50 ender og strikke 50 masker?
Hvorfor lader vi for flere hundrede kroner garn ligge i en strikkekurv så længe, at farven er håbløs forkert eller modellen strammer de forkerte steder, bare fordi der skal monteres en lynlås?
Jeg har ikke svarene og kan ikke forstå logikken i at noget bliver færdigt og andet ikke.
Jeg beslutter mig igen igen for at have en positiv tilgang til montering, og denne gang..............
Grydelapperne blev færdige i dag.
Det tog kortere tid at gøre dem færdige, end jeg har brugt på at tænke på, at nu skal de ender også hæftes... (Som om det skulle være den store overraskelse).
Dejligt når der er en ting mindre i kassen "der lige mangler det sidste"
Men hvorfor er det sådan? Kan du se logikken?
PS. Når jeg skriver "vi" er det blot en talemåde, jeg taler naturligvis kun på egne vegne.
Ja, altså, jeg ved godt, hvorfor jeg vægrer mig mod enderne, hvis der er mange af dem med korte mellemrum og lynlåse mm.
SvarSletDet er fordi, jeg ikke synes, det kan blive ordentligt pænt, sådan som jeg allerhelst ville ha det.
Der er lissom ikke noget ved det, når jeg på forhånd ved, at det bliver så som så med resultatet - altså i forhold til, hvordan jeg gerne vil ha, det skal se ud.
Jeg hører også med i kategorien "vi" - for jeg hører absolut til dem der ikke får enderne hæftet. Men hvorfor det tager sådanne en kamp hvergang kan jeg heller ikke fortælle. Men jeg har den opfattelse at her i huset skyldes det at den strikkede del er færdig, når der kommer en god krimi eller lig. i TV - og man kan jo ikke hæfte/sy sammen når man også skal se hvad der sker der på samme tid :). Men mit mål for påske var at få den kurv tømt, det lykkedes ikke helt, men næsten - der mangler 1-3 ting endnu - men inden længe er det jo så pinse hvor der også er en fridag til sådanne ting.
SvarSletSjovt du lige skriver dette. Rigtig mange fiberfanatikere kan åbenbart ikke fordrage denne del af processen. Personligt er jeg én af dem som næsten ikke kan vente med at hæfte ender og montere.
SvarSletDet drejer sig nok om personlighed og hvorfor man strikker, er det processen eller resultatet. Montering er den sidste spurt og efter flere måneder (års!) strikkerier tror jeg bare mange vil i mål hurtigst muligt og videre til næste projekt. Alle de mange ender i hæklearbejde gør, at jeg ikke udøver den sport særlig tit. Men det er vel det samme som, hvorfor har nogle gang i 10 projekter, mens andre er projektmonogame. Det er jo en hobby til afslapning så naturligt prøver man at gøre det sure pligter hurtigtst muligt.
SvarSletHvor er de bare nogle rigtig retro grydelapper du der har fået lavet dig.
SvarSletEr vilde med dem.
"vi" kan bestemt også inkludere mig! Jeg kan absolut godt se det fjollede i at lade noget ligge ufærdigt, bare fordi monteringen mangler! - men jeg gør det alligevel også gang på gang på gang......
SvarSletJeg hader det ligesom alle andre, men jeg har lavet regler for mig selv. De startede da jeg hækle babette tæppet, det består af hundredevis af firkanter i forskellige farver. Jeg hæfter hver eneste lap inden jeg hækler en ny, jeg syr lapper sammen inden jeg hækler en ny. Når jeg strikker, så hæfter jeg de ender jeg kan undervejs, ofte når jeg er færdig med strik, skal jeg bare hæfte den sidste tråd. Selvfølgelig kan monteringen være træls, men løse ender der skal hæftes, det orker jeg ikke. Derfor :-)
SvarSletJeg gør som Viv/dominodronningen gør, kan ikke huske, hvad det hedder, men strikker/hækler ender med;o) og hvis der er ender,bliver de hæftet, når jeg er færdig, ellers kan jeg jo ikke bruge det med det samme;o))))
SvarSletKunne man ikke lægge tråden langs det man skal til at hækle og så hækle over den, så slap man da for at hefte... du har helt ret, det er ikke et sjovt arbejde.
SvarSletMange hilsner fra Joan M.
Hej Joan
SvarSletDu har helt ret, jeg kunne godt have hæklet over enderne, i hvert fald nogen af dem.
Når man ikke tænker på det undervejs, så må man jo lære på den hårde måde.