Jeg ved at billekvaliteten er mindre heldig, men lysten til at være kreativ udenfor forsvandt da jeg mærkede vinden Sorry!
Vesten på billedet har været et ualmindeligt kært klædningsstykke i denne vinter. Den er strikket for lang tid siden, men har egentlig ikke været i brug. Min interesse fordufter en smule når tingene er færdige. Dog kan noget af det lige pludselig blive udnævnt til yndlingstøj! Sær? Lidt!
Vi er ikke blevet helt færdige med Elizabeth Zimmermann, hvilket man i virkeligheden nok aldrig bliver! Vesten er strikket ud fra EPS, (som ikke er nogen sygdom) men et procentsystem som EZ opfandt i 1958 og arbejdede med gennem hele sin lange karriere. Systemet bruges den dag i dag af mange forskellige strikdesignere.
En af EZs kæpheste var at lære strikkere at frigøre sig fra skrevne opskrifter så de selv kunne designe deres strik ud fra egen strikkefasthed. Hun opfordrede meget til at eksperimentere med forskellige pinde til man havde fundet det optimale udtryk for netop det garn man sad med i hånden.
Hvis der er interesse for det vil jeg gennemgå EPS i et eller flere indlæg. Vil du strikke og regne med, så er det en god ide at finde noget garn og rundpind frem.
Min vest er strikket i en tråd pladegarn på pind 4½ mm. Jeg elsker at strikke i pladegarn, fordi det strikkede bliver så let. Min vest vejer kun 149 g!
Har du lyst til at læse mere?
Den er rigtig fin, den vest.
SvarSletJa, tak, jeg vil gerne indføres i EPS.
Siger det samme som Ann, og nu skal vi jo mødes i Ry d. 19. marts. Det glæder vi os til.
SvarSletJa tak, jeg vil også meget gerne vide mere om EPS.
SvarSletMvh Susanne
Hej Ingerlise
SvarSletGodt nytår.
Du er bare så god til at fortælle, og damen er jo meget interessant, så lad os endelig høre noget mere.
KH Anna.Grethe
Flot vest! Du må meget gerne fortælle meget mere om EPS. Jeg er så inderlig træt af opskrifter og andres design, men når jeg selv finder på et eller andet, så kommer det altså oftest til at ligne en sæk kartofler ;o)
SvarSletKh Karen
Godt Nytår.
SvarSletJa gerne. Du er super til at formidle, og gerne med eksempler, såsom din søde vest.
Mange hilsener Christine