tirsdag den 16. november 2010

ET KOLDT GYS

Sikke en fantastisk himmel der har været i dag.
Gennem bilens forrude kunne jeg i eftermiddags nyde den mest fantastiske himmel farvet rød og violet af en "på vej ned - sol". Samtidig var Vejle Ådal nærmest fyldt op med mosekonens bryg, der gav en luftig baggrund til de sorte og nøgne træer. (Desværre, intet kamera med!). Medens jeg sådan sad og tænkte på hvor fantastisk naturen kunne vise sig, vågnede jeg brat! Cyklisten jeg skulle udenom havde shorts på - bare ben - medens termometeret i bilen blinkede på 2 grader! GYYYS!!! Kan han mon rette de ben ud når han står af cyklen? Eller skal de tø op først?

Apropos GYS.
Vi gyser i fællesskab hos Tante Grøn i Odense imorgen. Der er der fri GYYYS, medens vi klipper i strik - altså noget vi lige har brugt en hel masse energi og koncentration på at strikke.
Jeg glæder mig til igen at møde modige strikkere, der skal klippe med ÅBNE øjne!!!

(Sjovt nok, så lukker mange af os øjnene, når vi skal gøre noget vi ikke er helt sikre på. Men saks, strik og lukkede øjne er altså en dårlig kombination)

4 kommentarer:

  1. Uff der er nogen der er mere vikinger end andre, jeg skulle godt nok ikke nyde noget af korte bukser i 2 graders varme !!!

    Hvor lyder det spændende med Tante grøn, lidt trist at jeg bor så langt væk der sker altid så meget spændende i den butik, min niece bor ellers i byen og deltager tit i forskellige kurser.

    SvarSlet
  2. Jeg er glad for det ikke er mine ben der har været udsat for sådan et gys ;-)

    SvarSlet
  3. Tusinde tak for en dejlig aften. Jeg nyder virkelig de strikkekurser i den herlige butik - og jeg vil prøve maskestingene på et nemt projekt som et par pulsvarmere.
    Det er også altid godt med "anmeldelse" af nye strikke bøger. Nu har jeg et par julegaveønsker.
    Mange hilsener Christine

    SvarSlet
  4. Tusind millioner tak for din formidable evne til at formidle hos Tante grøn igår..... Jeg jublede hele vejen til København over hvad du lærte mig....

    SvarSlet