Men i dag kom der alligevel en hilsen, der i den grad fik mig til at smile fra øre til øre
Mit yndlingsslik - blød finsk lakrids med en tyk kerne af mint.
Mit ferieslik, som jeg kun har fundet i Nordjylland og på min tur til Fanø.
Jeg har tænkt rigtig meget over den energi der er i blogverden. Vi deler, vi pjatter, vi spreder glæde og vi er i stand til at favne nogen vi slet ikke kender, når tingene bliver lidt svære. Hvor er det dejligt at være en del af dette univers.
Jeg smutter, jeg vil lave en kop kaffe, smække benene op, og så tror jeg at jeg vil spise et stykke lakrids - med, hedder det ikke mindful spisning - altså rigtig langsomt, med stor nydelse.
Hej Ingerlise
SvarSletDet var da en rigtig sød (i mere end én forstand) hilsen du der modtog.
Tænker meget på dig, men er ikke god til at få sendt diverse hilsner.
Knus
Inge
Det er også mine yndlings ;-) Og jeg bliver da ligefrem rystet over, at du kun har fundet dem i Nordjylland og på Fanø. Heroppe (Nordjylland) findes de jo nærmest på enhver tankstation :-)
SvarSletSynes nogle gange, det kan være svært at kommentere hos én, man slet ikke kender, men så læser man lige et par indlæg, hvor man har noget til fælles og så kører det lige pludselig :-)
Sikke en dejlig gave, kan godt godt forstå at du vil finde en kop kaffe og nyde det i fulde drag.
SvarSletDet var en skøn tanke og gave at modtage.
SvarSletJeg ønsker, at du kommer godt og positivt gennem din store sorg. Det jeg har læst på bloggen tyder på, at du er en meget stærk kvinde/pige.
Du må nyde din kaffe og købmand Munch lakridsstang ;)