EZ HISTORIE fortsat

Elizabeth og Arnold blev gift i England og efter en kort honeymoon i Cornwall besøger de forskellige konsulater for at få et pas.
De ankommer til USA i efteråret 1937 efter 10 dages hård sejlads. EZ befinder sig mest under dæk, men kommer da op tidsnok til at se Frihedsgudinden i strid blæst.
EZ fortæller om den mærkelige følelse det var at rejse til et land, som hun under hele sin barndom havde lært at hade og frygte.
En ven fra Bayern, der selv boede i USA, hjælper dem med bolig - alligevel siger EZ: "Her stod vi så, gravid, uden job og i gæld. (De havde lånt nogle penge af en ven for at kunne immigrere).

Arnold fik ret hurtigt job i USA, men alligevel levede de yderst spartansk. Det vigtigste var at spare op, så de kunne betale deres gæld tilbage. EZ skriver selv at "hun blev meget dygtig til at varme suppe op"
EZ føder sit første barn, sønnen Thomas. Fra sin egen opvækst i England, vidste hun at der skulle varmt tøj til, så hun gik i gang med at strikke. Hun strikkede TOMTEN JACKET (billede lige under patterns), Tomten Jacket er  på det tidspunkt langt forud for sin tid, og den strikkes stadig!). EZ fortæller at lejligheden var så kold om vinteren at hun og Thomas blev under dynen hele dagen, bare for at holde varmen.
Familien, der nu efterhånden har tre børn (Thomas, Lloie og Meg), flytter en del rundt, både efter arbejde, men også for at komme væk fra byen, for til sidst at bosætte sig i staten Wisconsin.
EZ fortæller:" Zimmermannbørnene løb over til naboens børn og siger: Vores mor siger goddammit hell! Hertil svarer nabobørnene: Vores mor siger goddammit hell! De løb nu hjem til deres respektive forældre og fortalte at naboen sagde goddammit hell, og så var et livslangt venskab med naboen skabt. Nabokonen strikkede senere den nederste - og kedelige del af EZs sweatre. EZ strikkede så bærestykkerne - de sjove og så delte de pænt fortjenesten, når en sweater blev solgt.
EZ følte sig ikke velkommen da hun kom til USA, men hun skriver: "Havde jeg dog bare vidst hvor gæstfrie og venlige de var i længere inde i landet, så kunne jeg har sparet mig for mange bekymringer".

Vi høres ved om ikke så længe