Historien om to lapper der rejste jorden rundt og endte som noget smukt.
Jeg har en rigtig god ven på den anden side af jorden. Prudence er min læremester ud i freeform. Selvom hun flyver og farer jorden rundt holder vi stadig kontakt.
I begyndelsen af 2008 kom en opfordring fra Prudence om at sende et par lapper (scrumbles) i pink. Herefter ville hun samle lapperne til forskellige ting, der så skulle sælges på auktion til fordel for forskning i brystkræft. Prudence måtte selvfølgelig høre for at "vi" skulle lave alle lapperne - og hun "bare" skulle sy dem sammen - så kunne vi da bedre forstå, at hun kunne lave så meget freeform.
Spøg til side, for det var jo en alvorlig sag vi skulle samle penge ind til. Ikke mange undgår at have et nært familiemedlem eller en ven der bliver ramt af sygdommen, og selvfølgelig er der brug for midler til forskning. Så jeg meldte klar til at deltage. I begyndelsen var det meningen at pengene skulle gå til International Forskning, men senere ændredes det til, at man kunne donere i sit hjemland - hvis og i fald man vandt når auktionen gik i gang.
Øverst ses mine to lapper. Lappen til venstre er kun strik og hækling. Den til højre er startet med et broderet midterfelt. Begge lapper er lavet i bomuld, silke, mohair og lidt effektgarn.
Over 200 mennesker worldwide ydede deres bidrag til Pink Project - som det blev kaldt. Alle ventede spændt på at se deres lapper i en større sammenhæng!
Prudence sorterede lapper og begyndte sammensyning i sommeren 2008. Se her hvad hun fik ud af alle lapperne - imponerende stykke arbejde hun udførte.
Fortsættelse følger......
Det er dog nogle fantastiske ting der er kommet ud af lapperne. Og en vigtig sag at støtte.
SvarSletDet var dog imponerende...man bliver helt overvældet.
SvarSletUnikaer i bedste stil og en rigtig god sag at støtte op om.