søndag den 25. april 2010

FIF


Det er ikke farver og garn der skal i focus her, men derimod den sorte bakke/kurv. Den er i flettet plast og derfor helt glat.
Den er helt fantastisk når der skal rulles et nøgle op med et vist antal meter af hver farve (Seyfarths Folklore Jakke). Garnet bliver liggende og der er helt styr på rækkefølgen .... hele tiden.
Kurven er ikke helt inddraget til garn endnu, da den er købt til et andet formål, meeen kommer tid... så skal den såmænd nok ende inde på mit domæne.
Kurven er oprindelig (januar måned) købt hos Søstrene Grene for ingen penge, men der er selvfølgelig ikke flere når man nu lige har opdaget at den er yderst anvendelig. Så nu går der lidt sport i at finde en mage til, kender du det?
Så er det jo lige at jeg kunne forestille mig, at bakken var helt fyldt ud med dejlige farver - der er da så rigelig plads til flere! Kender du det?
Nåh nej, det skulle jo ikke handle om mere garn, blot et fif til at holde styr på alle garnnøglerne.
Det er utroligt, så let man kan komme til at associere til mere garn, ikk?

Det er skønt at opleve livet i farver

1 kommentar:

  1. Håber du laver et foto, så vi kan se alle de dejlige farver forenes i din folklore jakke. Du er rigtig heldig at få sådan et kit foræret. Jeg forstår til fulde din oplevelse på togturen hjem.

    SvarSlet