torsdag den 7. august 2014

TREDIMENSIONALE STANGMASKER




Forleden morgen var der et link på Facebook, der henviste til et hæklemønster. Det er sjældent, at jeg følger disse links, men forleden morgen gjorde jeg altså..... og det kom der dette mønster ud af:)

Vejledning kommer her til jer, der gerne vil prøve.

Mønsteret er delbart med 3+1

Prøve:
Hækl 15+1+3 (til at vende med) = 19 luftmasker (lm)
Hækl 3 stangmasker (stgm) i 6. maske fra nålen, * 3 lm, spring 2 masker over, 3 stgm i næste m*. Slut med 1stgm i sidste m = kantmaske.





1. række hæklet

2. række
Hækl 3 lm til at vende med - og nu kommer "det særlige"
Hækl 3 stgm bag om 1. stangmaske i gruppen af stangmasker. Det vil sige, at der hækles 3 stgm omkring en stangmaske.





Sådan ser det ud på bagsiden af arbejdet, når der hækles bag om en stangmaske.

Der fortsættes med *3 lm og derefter hækles der 3 stgm bag om første stangmaske i næste gruppe*
Fortsæt rækken ud og slut med kantmasken (stangmaske)






2. række hæklet

Gentag 2. række





Her er der hæklet 3 rækker og man kan allerede fornemme mønsteret, ikk?

Rigtig god fornøjelse
Ingerlise



Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 5. august 2014

STANGMASKER og LUFTMASKER



Tænk at 3 luftmasker og 3 stangmasker kan se således ud:)





Forskellen fra "oldemor" er nedtag - det fascinerer mig:)

Mønsteret er virkelig sjovt at hækle, og er helt klart et af de mønstre, hvor man tænker "lige en række mere"

Er der nogen, der gerne vil prøve?

I ønskes alle en god dag

Ingerlise